Tyske Rotek har mere end 20 års erfaring med produktion af innovative og højeffektive AC synkronmotorer med udgangs effekt fra 9 til 85 W.
AC synkronmotorerne har en udvendig diameter på ø65 mm. Motorerne udmærker sig ved at være meget støjsvage, de kører med en konstant hastighed også ved belastning, de har et stort selvholde moment ved stilstand, og en lang levetid idet de er børsteløse.
Den nyeste generation af motorerne kaldes ”Greendrive” på grund af det lave energiforbrug, og har en virkningsgrad på op til 95 %.
Til motorerne findes et righoldigt program af tandhjulsgear, snekkegear og planetgear.
Motorer: 4 og 6 polede, 24, 115, 230, 3x230 og 3x400 V AC. Vedvarende moment fra 50 - 540 mNm.
Tandhjulsgear: Vedvarende moment fra 6 - 8 Nm.
Planetgear: Vedvarende moment fra 3 - 25 Nm.
Snekkegear: Vedvarende moment fra 5,3 - 8,9 Nm.





